Spring til indholdet

SharePoint Online i oktober 2025

Nyt, annonceret og udfaset i SharePoint Online i oktober 2025.

Opdateret SharePoint Online UpdatesMicrosoft 365 7 min. læsning

Hvad der skete i SharePoint Online i oktober 2025.

Udrullet#

FeatureBeskrivelse
Tenant rename uden grænse for antal webstederDomænet i SharePoint-adresserne kan skiftes, fx fra contoso.sharepoint.com til fabrikam.sharepoint.com, uanset hvor mange websteder tenanten har, men ikke sammen med vanity domains eller Multi-Geo. Tenants med over 10.000 websteder kræver SharePoint Advanced Management-licenser til alle brugere. Generel tilgængelighed fra 16. oktober. (MC1173930 · MC1146820 · Learn)

Noter/Kommentar
Den tredje melding i en trappe: MC1146820 gjaldt tenants med op til 500.000 websteder. Learns tilhørende FAQ nævner stadig en grænse på 100.000 websteder.

Annonceret#

FeatureBeskrivelse
Nyt udseende i dokumentbibliotekerKommandolinjen samler New og Upload i én knap, brødkrummen får hop til overordnede mapper, visninger og filtre vises som piller under den, og en ny Options-knap samler layout, sortering, gruppering og felter. Anden skræddersyning end kommandolinjens formatering berøres ikke. Annonceret 24. oktober, Targeted Release fra begyndelsen af november og generel tilgængelighed fra begyndelsen af januar 2026. Se Rettelser. (MC1179157 · Roadmap 500870)
Bedre versionshistorik i lister og bibliotekerVed redigering i gittervisning samles flere redigeringer i én version, hvor det kan lade sig gøre, så versionshistorikken fylder mindre, og automatiseringer, der er sat op til redigeringer pr. element, udløses mere effektivt. Roadmap-opslag oprettet 10. oktober, generel tilgængelighed planlagt november 2025. (Roadmap 511800)

Noter/Kommentar
Roadmap-opslaget er ikke ændret siden, og der er hverken fundet et Message Center-opslag eller en bekræftet lancering. Se Hvad der fylder i SharePoint-lageret.
Workflows i SharePoint, tilpasset TeamsEn ny Workflows-knap i kommandolinjen i lister og biblioteker samler menuerne Automate og Integrate, med skabelonbibliotek og mulighed for at beskrive og redigere en automatisering i almindeligt sprog, drevet af Power Automate. Opslag fra 20. august. Tidsplan ændret 17. oktober til Targeted Release fra midten af november og generel tilgængelighed fra begyndelsen af februar 2026. Se Rettelser. (MC1138798)
SharePoint-agenter kan styres i Copilot Control SystemEn ny Agents-side i Microsoft 365 admin center viser de delte SharePoint-agenter, som bruges i Copilot Chat, og lader administratorer blokere og fjerne blokeringen. Blokeringen rammer kun Copilot Chat og ikke OneDrive, SharePoint eller Teams, og funktionen er slået til som standard. Annonceret 9. oktober, udrulning planlagt fra sidst i september til sidst i oktober. (MC1169070 · Roadmap 487857)
Kapacitetspakker til SharePoint-agenter og Copilot TuningGlobale administratorer kan i Microsoft 365 admin center købe forudbetalte pakker på 25.000 Copilot-beskeder om måneden, før forbrugsbaseret afregning begynder. Pakkerne allokeres til Copilot Chat-miljøer i Power Platform admin center. Annonceret 18. oktober, udrulning planlagt til sidst i oktober. (MC1174857)

Noter/Kommentar
Opslaget er mærket Microsoft 365 Copilot Chat og ikke SharePoint Online, men handler om afregning for SharePoint-agenter. Hvordan agenterne afregnes, og hvad der er ændret, står i en samlet note. Se SharePoint-agenter og Knowledge Agent: licens og pris.
Agent Access Insights for SharePoint og OneDriveIndsigt i, hvilke agenter der tilgår indhold i SharePoint- og OneDrive-websteder, som en del af SharePoint Advanced Management. Rapporten køres i PowerShell med Start-SPOM365AgentAccessInsightsReport og kræver SharePoint Advanced Management eller en Copilot-licens. Roadmap-opslag oprettet 30. oktober, preview og generel tilgængelighed planlagt november 2025. (Roadmap 513273 · Learn)
Knowledge Agent i preview: ændret licenstekstDe færdigbyggede websteds-agenter er nu kun for kunder med en Microsoft 365 Copilot-licens og kan ikke bruges via pay-as-you-go-måleren, mens egne no-code-agenter stadig kan oprettes med pay-as-you-go. Muligheden for at slå dem til for bestemte typer websteder kommer midt til sidst i november. Preview siden 18. september, teksten ændret 22. oktober. Previewet ventes færdigudrullet sidst i februar 2026. (MC1155312)

Noter/Kommentar
Før ændringen stod der, at agenterne var licenseret til Knowledge Agent. Resten af licenshistorikken står i en samlet note. Se SharePoint-agenter og Knowledge Agent: licens og pris.
Copilot forstår kolonner i et bibliotekNår et bibliotek eller en mappe vedhæftes, eller dens adresse angives, kan Microsoft 365 Copilot bruge kolonnemetadata i svar. Roadmap-opslag oprettet 17. oktober, generel tilgængelighed planlagt november 2025. (Roadmap 516044)

Udfasning og frister#

FeatureBeskrivelse
SharePoint Alerts udfases, med skabeloner i Power AutomateSharePoint Alerts erstattes af Power Automate eller SharePoint Rules, og fra juli 2026 virker alerts ikke længere. Opslaget fik en tabel over Power Automate-skabeloner, der svarer til de klassiske alert-scenarier. Opslag fra 13. maj, opdateret 22. oktober. Nye alerts slås fra for alle tenants fra januar 2026, rykket fra september 2025. (MC1072889)

Noter/Kommentar
Fra oktober skulle en udløbsfunktion, der får en alert til at udløbe efter 30 dage, aktiveres gradvist, men ingen kilde bekræfter, at den blev slået til. Se Alarmer på et dokumentbibliotek i SharePoint.
Gamle DISCO- og WSDL-sider fjernesASP.NET-websidetjenester, der kunne bruges til at lave proxy-klasser, fjernes fra SharePoint Online, og Microsoft anbefaler Microsoft Graph i stedet. Opslag fra 15. april, sat på pause 4. september. Ifølge versionen fra 20. oktober er fjernelsen begyndt sidst i oktober og færdig ved udgangen af november. (MC1055555)
Browserpolitik for adgang til lokalt netværkChromium-baserede browsere indfører et tilladelsesspørgsmål om adgang til lokalt netværk, og uden den anbefalede politik eller brugerens tilladelse mister OneDrive for Web, Lists og dokumentbiblioteker i Chrome og Edge ydelsesforbedringer og offlinefunktioner. OneDrive-synkroniseringsklienten kan sætte tilladelsen for brugeren fra version 25.164. Opslag fra 9. september. Tidspunktet rykket 3. oktober fra sidst i september til sidst i oktober, og 20. oktober rettet til Chromium 142 og ikke 141. (MC1150662)
IDCRL-protokollen blokeres: nye datoerDen gamle klientgodkendelse IDCRL, bl.a. biblioteket SharePointOnlineCredentials, erstattes af OpenID Connect og OAuth i SharePoint Online og OneDrive for Business. Brug kan ses i Purview Audit under operationen IDCRLSuccessSignIn. Meldt 29. oktober: blokeret som standard fra 16. februar 2026, engangsforlængelse til 30. april via PowerShell, og fra 1. maj 2026 blokeret uden mulighed for at slå den til igen. Se Rettelser. (Developer Blog, 29. oktober · MC1184649)
SP.Utilities.Utility.SendEmail udgårAPI’et, der kunne sende mail fra egen kode og fra Power Automate i SharePoint Online, afløses af Microsoft Graph sendMail eller Outlook-connectoren. Brug kan findes i Purview Audit under SendEmailApiInvoked. Frist 31. oktober 2025. Opslag fra 30. oktober 2024, påmindelse 1. oktober. (MC921752)

Noter/Kommentar
Ingen kilde bekræfter, at API’et faktisk blev slukket den dag.
Påmindelse: seks måneder til 2. april 2026SharePoint Add-Ins, Azure ACS i Microsoft 365, SharePoint 2013-workflows og SharePoint Framework domain isolated web parts holder alle op med at virke 2. april 2026 for alle tenants. Det er påmindelser om datoer, der stod i forvejen. Påmindelse 3. oktober. (MC693865 · MC693863 · MC542767 · MC792601 · Learn, Add-Ins · Learn, domain isolated web parts)

Noter/Kommentar
Fire frister på samme dag er samlet i en egen note. Se Azure ACS og SharePoint Add-Ins udgår i SharePoint Online.

Udviklere#

FeatureBeskrivelse
SharePoint Framework: køreplan for oktoberSPFx går mod en kvartalsvis udgivelsescyklus: 1.22 i november (ingen npm audit-fejl og overgang fra Gulp til en webpack-baseret værktøjskæde styret af Heft), 1.23 i februar eller marts 2026 (open source-skabeloner og en ny CLI i stedet for Yeoman-generatoren) og 1.24 i maj eller juni 2026 (navigation customizers). Blogindlægget nævner også ændringer i tidsplanen for 1.22. Meldt 30. oktober. Se Rettelser. (Developer Blog, 30. oktober · Learn, SPFx 1.22)
SharePoint Embedded: to ændringer under »October 2025« på LearnrecycleBinItem: restore i Microsoft Graph accepterer nu driveItemId som alternativ nøgle, og Microsoft 365 Archive er i privat preview for SharePoint Embedded for et begrænset antal kunder. Oktober 2025, dagen er ikke angivet. (Learn, SharePoint Embedded)

Noter/Kommentar
Om selve arkiveringen, se Arkivering af enkeltfiler i Microsoft 365 Archive.
SharePoint Embedded-containere: ejer, medlemmer og filtreringEjeren af brugerejede containere kan skiftes i SharePoint admin center og PowerShell, medlemmer kan styres i PowerShell, og containere kan filtreres efter sensitivity labels. Meldt 12. september. Udrulning planlagt sidst i september til sidst i oktober for de to første og sidst i oktober til sidst i november for den tredje. Udrulningen er ikke bekræftet. (MC1152315 · MC1152317 · MC1152318 · Learn, SharePoint Embedded)

Rettelser#

Skrevet 8. oktober 2026, efter at Microsoft har ændret nogle af de datoer, der stod i oktober.

  • Nyt udseende i dokumentbiblioteker: Den 5. november blev slutningen af Targeted Release flyttet til midten af december, og den 10. februar 2026 blev slutningen af den generelle tilgængelighed flyttet til sidst i februar 2026. (MC1179157, versionshistorik)
  • Workflows i SharePoint: Datoerne blev flyttet igen 3. december, 8. januar og 17. marts 2026. Den sidste version siger generel tilgængelighed fra begyndelsen af april 2026. (MC1138798, versionshistorik)
  • IDCRL: Message Center-opslaget fra 11. november angav 31. januar 2026 som dato for standardblokeringen, men blev senere ændret til 16. februar, som i bloggen. (MC1184649, versionshistorik)
  • SharePoint Framework 1.22: Versionen udkom 10. december 2025 og ikke i november. (Learn, SPFx 1.22)