Spring til indholdet

Begrænsninger i Content Query Webpart (CQWP)

Content Query Webpart kan kun kigge i 1000 lister. På SharePoint Online kan grænsen ikke flyttes, så løsningen skal designes uden om den.

Opdateret Microsoft 365SharePoint Online 2 min. læsning

Office 365-logoet.

Når jeg finder på arkitekturidéer til projektstyring i SharePoint, bruger jeg meget ofte CQWP til at samle resultater fra content types i lister, der ligger i en masse sites. Så da jeg skulle finde på en fornuftig struktur til et projektstyringssystem i SharePoint Online, greb jeg til min trofaste Content Query Webpart.

CQWP har mange begrænsninger. Man skal semi-hacke webparten for at få custom lists vist, og man skal vide lidt om XSLT.

En anden begrænsning ved webparten er, at den kun kan kigge igennem 1000 lister. Har man sin egen SharePoint Server, kan man selv sætte den throttling, men på SharePoint Online … ikke rigtig.

Det betyder, at har man 200 sites med 5 custom lists, og en af de lister indeholder den content type, man leder efter, så har man lige nået grænsen. Tilføj et site mere, og CQWP bliver blank og viser ingenting. Det er altså ikke de 1000 lister, man selv kommer frem til, der tæller, men det antal lister, den skal søge igennem.

Ifølge Microsoft er grænsen sat for at undgå performanceproblemer på serverfarmen. Det ser ud til, at begrænsningen er arvet fra SharePoint 2007. (http://support.microsoft.com/kb/935502)

Så pas på med CQWP på SharePoint Online. Den har nogle store begrænsninger. Design løsningerne uden om dem.

Her er lidt mere info til dem, der skal have det fra store M selv: http://technet.microsoft.com/en-us/library/cc263061.aspx.

Alle noter