Upgrade object too new
En fejlet opdatering af SharePoint Foundation 2010 og en VHD-kopi, der ikke kunne rulles tilbage, gav databaser i en nyere version end SharePoint. Sådan kom de til at virke igen.
Jeg løb for nylig ind i noget bøvl, hvor min indholds- og administrationsdatabase havde en nyere version end SharePoint-installationen.
Scenariet#
Man skal opdatere sin SharePoint Foundation 2010. Først tager man en VHD-kopi af SharePoint-serveren og af den SQL-server, der kører miljøet.
Opdateringen fejler, og man beslutter at gå tilbage til de VHD-kopier, man har taget.
SharePoint-VHD’en virker fint. Men da turen kommer til SQL-VHD’en, viser det sig, at der ligger en AVHD-fil, som hypervisoren ikke har registreret, og derfor kan man ikke gå tilbage til den oprindelige SQL-VHD. Desværre kan man heller ikke gå tilbage til den opdaterede (men fejlede) SharePoint-VHD, fordi den allerede er erstattet af den oprindelige kopi. Nu står man med et problem. Databasen og SharePoint er i hver sin version, og der kommer fejl på SharePoints Health-side.
Når man kører PSConfig.exe, står der i loggen: “Upgrade object too new”.
Løsning#
Installer SharePoint-opdateringen igen, og kør kommandoen PSConfig.exe -cmd upgrade -inplace b2b -force. Så er man tilbage med et SharePoint med fejl, men databaserne bliver i det mindste genkendt og fungerer, som de skal.
Bemærk#
Kør altid PSConfig-kommandoen fra C:\Program Files\Common Files\Microsoft Shared\Web Server Extensions\14\BIN.
Sidst opdateret