Krig i Irak
Om demonstrationen mod krigen i Irak, min modstand mod krigen og politikernes tavshed i valgkampen 2005.
Ifølge Dagbladet Information bringer Politikken i morgen en reklame, sponsoreret af omkring 300 fremtrædende kulturpersoner, hvor disse kulturpersoner kalder Danmark til demonstration imod krigen i Irak. Hvis ellers jeg har mulighed for det, tror jeg da godt jeg kunne finde på, at daffe med. Det kan jo være, at de vattede demonstranter giver en sjat kaffe man kan varme sig på.
Jeg er og har altid være en stor modstander af krigen i Irak lige siden der var tale om den for første gang. Jeg tænker tit på, hvornår de hykleriske politikere fanger pointen ved, at sende Danmark ind i en angrebskrig. Danmark er i krig og der er ingen der vil tale om det. Fogh lukker ørene (og munden) hver gang det bliver bragt på banen. Danmark er midt i en krig og vi tillader os alligevel, at blive harme på en Islamisk studerende der på åben skærm fortæller os alle sammen, at når man er i krig er højtstående personer (så som statsministeren og udenrigsministeren) fuldt ud legitime angrebsmål. Ja selvfølgelig er de da det. Det er sguda dem der har startet krigen. Danmark er midt i en krig i mellemøsten. Men det er kun fordi, at det er der slagmarken ligger. Hvis mellemøsten beslutter sig, at bringe slagmarken til Danmark… Hvad så? Så er det sgu ikke så sikkert, at vi opfatter det så unaturligt, når der er nogen der prøver, at fortælle os, at Statsministeren og Udenrigsministeren selvfølgelig er legitime mål. De har jo selv startet krigen, så må de også bære ansvaret for, at afslutte den.
Jeg håber virkelig ikke, at der er nogle danske soldater der skal lade livet i Irak. Tænk, at være soldat, udsendt af Danmark, på et ulovligt og falsk grundlag? Jeg håber virkelig, at de alle kommer sikkert hjem.
Når det er sagt, så vil jeg også pointere, at jeg ikke syntes Danmark skal trække sig ud af Irak. Nu er vi der og så skal vi også vise et ansvar og få opgaven bragt til ende. Det kan godt være, at krigen er ulovlig og det hele er en stor omgang fup, for,a t USA kan herske over nogle oliefelter men jeg syntes ikke vi skal lade den almene, uskyldige Iraker i stikken ved at smutte hjem inden opgaven med, at etablere et demokratisk samfund i Irak, er afsluttet.
De undskyldninger der er blevet brugt gennem det sidste års tid holder jo slet ikke vand. Først så var der det med masseødelæggelsesvåben. Hvordan skulle Saddam overhovedet have fået råd til det? Landet var jo på falittens rand i forvejen. Når det så blev erkendt, at der ikke var nogle masseødelæggelsesvåben, kom forklaringen: “Okay, så der var ingen masseødelæggelsesvåben, men hey… Vi fik da fjernet Saddam og han var en meget slem diktator”. Hertil spørger jeg lige, hvordan kan man retfærdiggøre 100.000m døde for, at fjerne en person? Indrømmet, han var ikke verdens mest behagelige person og han fik ødelagt et land. Det er rigtigt han brugte en masse propaganda til, at massehjernevaske sit folk. Forskellen på Saddam og Bush er så indtil videre ikke meget andet end, at Bush har masseødelæggelsesvåben og Bush har adgang til en ensrettet vestlig presse. Begeg dele noget som Saddam ikke havde. Hvem er så den største diktator?
Nu skal jeg ikke sidde her og prøve at påstå, at Saddam var en flink fætter og Bush er den sande fjende. Saddam Hussein er/var absolut ikke nogen rar gut. Han slog en frygtelig masse mennesker ihjel. Det siger Amerikanerne i hvert fald og så passer det jo nok. :) Hvis han virkelig var så slem som Bush og Fogh siger, så kan jeg ikke helt forstå hvorfor der er nogen mennesker i verden der kunne finde på, at forsvare ham. Men nu er det jo heller ikke alle mennesker der har samme opfattelse som mig. (Heldigvis)
Min pointe er så. Hvorfor vil de, der har været med til, at starte krigen, ikke kommentere og diskutere den i noget så oplagt som en valgkamp. Hvis de var overbeviste om deres beslutning var rigtig, hvorfor så ikke forsvare den? Hvordan kan det være, at hele den borgerlige fjøj glider uden om alle spørgsmålene om Irak?
Hvem sagde Amerikanske tilstande i Danmark?
Sidst opdateret