Holder frygten for succes igen?

Vil man være en rigtig blogger? Walk the walk and talk the … Vent, det er til et andet show … Men okay – vil man skrive de forbandede ord og få tonsvis af grønne sedler for det? Ja. Det synes jeg også ville være ret fedt. Men det store spørgsmål er:

Så hvorfor gør man det ikke?#

Frygten for succes kan nogle gange være skræmmende. For nogle år siden startede jeg for eksempel mit eget webdesignbureau. Det var bare et lille firma, hvor jeg lavede hjemmesider til virksomheder. Det ville jeg i hvert fald gerne. Men da jeg havde mine første 3 kunder i hus og solgte dem hjemmesider og vedligeholdelse og så videre, solgte jeg hurtigt firmaet og beholdt mit faste job. Lidt senere gjorde jeg præcis det samme med et nyt firma. Så snart det tog fart, solgte jeg det. Jeg var bange for den succes, jeg oplevede, og som kunne ende med, at jeg faktisk måtte sige mit faste job op og al den tryghed, der følger med. Med et gammelt hus, tre børn, en kone og et godt job. Jeg har bare ikke brug for spændingen ved ikke at vide, hvordan den næste elregning skal betales. Måske senere i livet og måske aldrig. Jeg anslår, at jeg har brugt mere end 1000 timer af min fritid på at prøve at planlægge og starte en virksomhed selv. Bare for at finde ud af, at jeg aldrig ønskede, at den skulle tage fart. Jeg havde bare brug for at få et godt job.

Som den store James Bond siger (i Skyfall): “Fieldwork is not for everyone.” Oversat til iværksættersprog: “Hvis man virkelig vil have succes med sin forretning, så får man det. Men se det som en personlig indsigtssejr, hvis man opdager, at det alligevel ikke er noget for en.” Masser af mennesker bliver ved med at sige, at de vil være fuldtidsbloggere og leve af det. Man kan stort set se det på blogs om blogging (de såkaldte metablogs), at der er et kæmpe marked for at skrive om og lære folk, hvordan de blogger sig til succes. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvor mange håbefulde probloggere derude der faktisk har et dybt ønske om at slå stort igennem. Usikkerheden ved at være selvstændig kan være skræmmende for mange. For de fleste i den situation er det forhindringerne, de giver skylden for, at de ikke klarer den.

Hvis man kæmper for at få sin blog op at stå og hele tiden bliver distraheret af ydre omstændigheder som børn, hus, bil, have, venner, familie osv., bør man virkelig prøve at tænke over, hvad man egentlig vil med det blogeksperiment, man står midt i. Kardinalreglen, som enhver succesfuld iværksætter vil fortælle, er, at hvis man virkelig vil det, så finder man tiden. Så enkelt er det. Der er ingen undskyldninger. Helt enkelt. Det er virkelig lige meget, hvor møgsur ens kone er, eller hvor umulige ens børn er. Hvis man virkelig, virkelig har et dybt ønske om at leve af sin blog, så finder man tiden til at få det til at ske.

For at gøre det#

1. Tænk på bloggen som en forretning, på samme måde som man ville tænke på en fysisk forretning. Den skal plejes hver dag. Og den kræver masser, tonsvis og bunkevis af hårdt arbejde. Intet kommer nogensinde let. Aldrig!
2. Tænk, planlæg og udfør. Tænk meget grundigt over emnet. Man skal kunne skrive om det i årevis. Lav en forretningsplan for bloggen, og hold fast i den. Udfør planen. Sluk fjernsynet, og få tingene gjort.
3. Kopiér ikke, vær original. Læs ikke bare om, hvordan andre gør. Gør det selv, og gør det på sin egen måde.
4. Kan man drive sin forretning hver eneste dag? Har man selvdisciplinen til det? Vær ærlig over for sig selv, grav dybt i hjertet, og se efter, om man kan lide at være selvstændig eller bare kan lide tanken om at være selvstændig.
5. Prøv at forestille sig at sidde alene på sit kontor otte til ti timer hver dag og ikke lave andet end at skrive indhold til bloggen. Man skal være struktureret og passe sin forretning med fuldt fokus. Ikke kun når sitcoms er slut. At skrive kan være et ensomt spil.

Hvis man har tænkt dybt over mine spørgsmål i et stykke tid og stadig brænder for at starte sin egen forretning, så er det bare at gå i gang. Planlæg forretningen, og få det gjort. Men sid ikke for længe og planlæg. Husk, at intet sker uden udførelsesdelen af planen. Planer er gode, men de er intet værd, hvis de ikke bliver udført. Jeg ønsker held og lykke. Læg gerne et link til bloggen i kommentarerne, så jeg kan følge det gode indhold.

Hvis man har tænkt over mine spørgsmål i et stykke tid og har indrømmet over for sig selv, at trygheden ved et fuldtidsjob måske ikke er så ringe endda, skal man ikke have det dårligt med det. Det er bedre at kende sig selv end at spilde en masse tid på at bygge en forretning op med et halvt hjerte. Se det ikke som et nederlag. Det er en sejr for ens mentale sundhed og stressniveau. Bliv ved med at gøre det, man gør, men justér ambitionerne for bloggen og det faste job. Måske fører det til et lykkeligere liv. At fortælle sig selv, at man kunne være fuldtidsblogger, når man inderst inde ved, at det aldrig ville ske, fører bare til frustration og ikke til den frihed, man ønsker.

Med den vise og almægtige Mater Yodas ord: “Der er intet forsøg. Gør det, eller lad være!”

Hvad tænker man derude? Hvad er ens mål for succes? Skriv en kommentar nedenfor.