Spring til indholdet

Fire minutter

En ubeskyttet Windows XP-maskine overlevede i 2004 i gennemsnit fire minutter på internettet.

microsoft 2 min. læsning

Faldt lige over en artikel, der beskriver hvor sårbar en ubeskyttet computer er på Internettet. En standard maskine med WinXP og ServicePack 1 installeret har en gennemsnitlig levtid på 4 minutter.

Diagram: en ubeskyttet Windows XP med Service Pack 1 overlevede i gennemsnit fire minutter på internettet i 2004. Firewall og antivirus skulle beskytte den, men når man dårligt nok at installere dem

4 minutter! Det er jo sindsygt. Jeg finder det enormt skræmmende, at der ikke skal mere til. Man kan jo dårligt nok nå, at installere en firewall og antivirus på den tid.

Læs resten af artiklen her: Sårbare computere overlever kun få minutter på internet

Jeg kan ikke lade være med, at tænke på hr. og fru. Jensen ude i det danske land, der lige har fået ADSL. De har jo ikke en chance, med mindre de har været så heldige, at have en firewall og antivirus installeret på forhånd. Men hvem har det som almen bruger. Du får jo næppe en firewall med under armen, når du handler PC’er i Bilka.

Jeg kan ikke lade være med, at tænke på om ikke disse vira/orme/blandinger-af-det-hele, kan stoppes på en eller anden måde. Man må kune oprette en slags Internetpoliti, der stopper disse angreb allerede inden trafikken når videre fra de danske knudepunkter. Hvordan man lige gør sådanne ting, aner jeg ikke rigtig…. Men hvis der er nogen der har en ide, så skriv en kommentar.

4 minutter!… Prøv lige engang, at lade det sive ind. Det er en halv kop kaffe. Det er nyhederne i radion. Det er et blødkogt æg. Det er tiden fra Anders Fogh begynder, at tale til man holder op med at tro på ham. Det er 1 minut under den tid det tager, at gå i Fakta.

Update: Fandt ud af, at det er ingen ringere end Kevin Mitnick der har lavet prøven. Det er godt nok til, at jeg tror på resultaterne. Han har streetcred nok til, at være troværdig. Læs den engelske artikel.

Sidst opdateret

Del

Relaterede

Tags