Fejl 0x800700DF ved download af fil via WebDAV
Windows’ WebDAV-klient håndterer som standard kun filer under 50 MB. Sådan hæves grænsen i registreringsdatabasen.
I SharePoint bruger man ret tit WebDAV til at håndtere filer. Flytter man filer, der er større end 50 MB, rundt via WebDAV, kan man få en fejl. Windows’ WebDAV-klient (Stifinderen) kan som standard kun håndtere filer, der er mindre end 50 MB, og det kan give lidt ballade, hvis grænsen for filstørrelse i SharePoint ligger over 50 MB.
For at hæve filstørrelsen og rette problemet gøres følgende på klienten:
- Tryk på Win+R, skriv
regedit, og tryk Enter (alternativt: klik på Start og Kør). - Gå til
HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\WebClient\Parameters. - Højreklik på
FileSizeLimitInBytes, og vælg Rediger. - Klik på Decimal, og erstat tallet med
4294967295. - Genstart computeren.
Det hæver filgrænsen til 4 GB, hvilket er det højeste, WebDAV understøtter.
Bemærk: Er SharePoint ikke sat op til at understøtte filer af den størrelse, hjælper rettelsen ikke. Den tilladte filstørrelse i SharePoint hæves i SharePoint Central Administration.
Læs mere om fejlen hos Microsoft Support.
Sidst opdateret