Efter skiftet er det brugerne, der tester

Når rapporten fra migreringen er grøn, er migreringen færdig for værktøjet. For brugerne begynder den den første morgen efter skiftet, når de åbner det, de plejer at åbne, og det ikke er der, eller ikke virker som før. Det er ikke et tegn på, at migreringen gik galt. Det er den sidste test, og den eneste, der bruger indholdet, som det faktisk bliver brugt.

Det, ingen rapport finder#

En migreringsrapport kan sige, at hver fil kom over. Den kan ikke sige, om filen virker for den, der skal bruge den. Det finder brugerne:

• Links, der peger det gamle sted hen. Microsoft skriver det selv under det, der ikke migreres: “Conversion of embedded URLs in content” (Microsoft). Et Word-dokument med links til fildrevet og et Excel-ark, der henter tal fra en anden projektmappe, peger stadig på en sti, der ikke længere bruges.
• Søgningen, der ikke finder det endnu. Indholdet skal gennemsøges og lægges i indekset, før det kan findes (Microsoft). Microsoft siger ikke, hvor lang tid det tager efter en migrering. De første dage er søgningen ikke et mål for, om migreringen lykkedes.
• Adgang, der er anderledes. Nogen kan ikke se en mappe, de brugte hver dag. Nogen kan se en, de ikke burde.
• Vaner. Drevbogstavet, genvejen på skrivebordet, den seneste fil i Word, der stadig peger på den gamle sti.

Ikke alt er fejl#

Meget af det, der bliver meldt, er ikke fejl. Rettighederne blev lavet om, fordi rettigheder sat mappe for mappe ikke kunne komme med (Rettigheder flyttes ikke, de oversættes). Gamle mapper blev ikke flyttet, fordi ejeren besluttede det (Det, der ikke skal flyttes). Filer med ugyldige navne blev omdøbt. Det var beslutninger, men brugerne hører om dem, første gang de rammer dem.

Derfor er det forkert at tænke på de første uger som support. De er en del af migreringen, og de skal planlægges før skiftet, ikke efter.

Det, der skal være klar#

En liste over det, der er ændret med vilje, og det, der er kendt i stykker. Den kommer fra beslutningerne og fra prøvemigreringen, og den skal ligge hos helpdesken, før den første henvendelse kommer. Microsoft anbefaler selv at klæde helpdesken på til skiftet. Med listen kan “jeg kan ikke se mappen” besvares med det samme: fejl, der bliver rettet, eller en beslutning og grunden til den.

Ét sted at melde det. Ikke mails til den, der stod for migreringen. Hver henvendelse skal ende i en af de to bunker, og det, der er en fejl, skal rettes i migreringen, så det samme ikke sker i næste område.

Den gamle kilde, skrivebeskyttet. Når nogen siger, at en fil mangler, skal det kunne slås op, om den var der, og hvor den ligger nu. Det er også derfor, kilden ikke må slukkes dagen efter skiftet.

En slutdato. En dag, hvor kilden slukkes, og henvendelserne går tilbage til den almindelige helpdesk. Uden den bliver “efter migreringen” en tilstand, der varer i årevis.

Næste område lærer af det første#

Migreres der i bølger, er de første ugers henvendelser det mest værdifulde, migreringen producerer. Det er dem, der viser, hvad prøven ikke fangede: de links, ingen tænkte på, de rettigheder, der blev misforstået, og de ord i mailen til brugerne, der ikke blev læst. Bruges de, bliver det næste skift roligere end det første. Bruges de ikke, bliver det bare det samme én gang til.