Ecto eller MarsEdit?
En sammenligning fra 2008 af blogeditorerne Ecto og MarsEdit til Mac.
Det at skrive via et website har jeg aldrig kunne vænne mig til og det er på ingen måde en optimal måde at skrive til nettet. Derfor vil jeg gerne have en god editor til at skrive mine artikler. Der er selvfølgelig altid TextMate men det er bare så hamrende dyrt at jeg ikke gider overveje det, blot til at blogge.
Ecto er blogeditoren som en del sværger til. Og den findes da også både til windows og til Mac. MarsEdit findes kun til Mac og den må betegnes som værende den største konkurrent til Ecto.
Ingen af de 2 editors er perfekte og hvis det stod til mig ville jeg helst have Windows Live Writer med stavekontrol og ordentlig kodevisning. Til Mac vælger jeg, indtil videre, Ecto. Eller også så venter jeg på WordPress 2.5 og ser om jeg kan leve med at skrive i den editor. Den ser ret lækker ud.
Se en liste over blogging klienter (editors)
Ecto
Lige nu er Ecto 3 udgivet i dens første betaversion. Ecto bliver konstant forbedret og der er allerede et par ekstra ting i form af et Amazon og et flickr helper.
Ecto er som sådan et ret godt produkt. Men af en eller anden grund så passer det bare ikke rigtig ind i min måde at skrive på. Det kan være at det er et spørgsmål om tid.
En af de store ulemper ved Ecto er at den ikke kan håndtere online kladder. Det er noget jeg bruger ret meget, da jeg arbejder på mange maskiner og så vil jeg gerne tjekke et indlæg på mit site inden det bliver publiceret. Det har jeg ikke rigtig mulighed for med Ecto. En måde at omgås det på er at fremdatere dine indlæg så de ikke bliver vist før du har en chance for at tjekket dem igennem i browseren.
Til gengæld er der integreret stavekontrol. Noget som f.eks Windows Live Writer lider meget under.
En anden ting Ecto mangler er autotekst. Muligheden for at lave nogle fraser eller sætninger som man bruger ofte som lige kan sættes ind.
MarsEdit
MarsEdit har en masse funktioner som alle virker rigtig godt. I bund og grund er der ikke den store forskel når det kommer til stykket. MarsEdit er noget dyrere.
Den helt afgørende forskel er at MarsEdit ikke har en Rich-editor. Det betyder at du skal skrive al din tekst i HTML eller enden Markup-tekst. Hvis du er vandt til at skrive i kode så er det naturligvis ikke det store problem. Jeg læser HTML stort set ligeså godt som jeg læser en avis. Men for mig ødelægger det mig skriveflow, hvis jeg skal til at skrive koder midt i min tekst.
For ikke at tale om gennemlæsningen inden publicering. Det er ret svært med HTML koder ind over.
Til gengæld har MarsEdit nogle rigtig fede funktioner med autotekst, flickr-implementering mv. Og så behøver du slet ikke bruge MarsEdit til at skrive selve teksterne i. Du kan koble andre editors sammen med MarsEdit og så nøjes med at bruge MarsEdit til at styre indlæg og uploade billeder mv. til din blog. MarsEdit understøtter editors som BBEdit, SubEthaEdit, TextMate, or TextWrangler.
Sidst opdateret